torsdag den 17. maj 2012

You make me happy


Jeg har allermest lyst til at starte med at brokke mig, ved lige at læsse en masse lort af. Lige nu er mit liv ret hårdt, hvis jeg selv skal sige det. Det betyder ikke at jeg ikke har det godt, men jeg afleverer mit projekt på RUC onsdag, og har brugt de fleste af døgnets timer på at skrive og rette. Sådan kommer det også til at være indtil onsdag. Da jeg endelig var på vej hjem her til aften, valgte DSB endnu engang ikke at være min ven. S-toget valget at det simpelthen at det ikke ville kører mere, så jeg måtte prøve at finde nogle busser hjem, hvilket er ikke det letteste på en helligdag. Efter lang tid lykkedes det mig at komme hjem.

Og så til det gode. Først og fremmest var det rart endelig at komme hjem, men endnu bedre er tanken om at på onsdag kan jeg sove længe igen, slappe af, feste, have overskud til at gøre rent, lave ordentligt mad og shoppe. Jeg skal dog læse til eksamen, men så er der også bare at se frem til sommerferie, Roskilde og rusvejledning. Ja, jeg skal nemlig være rusvejleder - spændende.

En anden god ting er, at jeg har verdens bedste veninde som altid kan gøre mig glad, når det hele virker lidt uoverskueligt. I tirsdags spiste vi på Cock's & Cows, hvor billedet er fra. Bagefter var vi på Comedy Zoo, hvor vi så Christian Fuhlendorff, Dan Andersen og Steen Molzen, hvilket var virkelig festligt. Skøn dag. Nu vil jeg hoppe i seng, inden jeg skal op i gen og taste løs. Håber i har haft en god (og lidt mere afslappende) helligdag (end mig).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

DE BILLEDER DER ER AT SE PÅ DENNE SIDE ER ENTEN TAGET AF MIG, MINE VENNER/BEKENDTE ELLER FUNDET PÅ NETTET. DE BILLEDER DER ER, HAR JEG INGEN RETTIGHEDER OVER, OG HVIS DER SKULLE OPSTÅ PROBLEMER VIL DE BLIVE FJERNET.